Velkommen til Dybkærgården

Dybkærgården ligger i den nordlige bydel i et meget naturskønt område, der byder på bakker, skov, store græsarealer og åbne marker.Vi har adgang til flere forskellige legepladser, gangstier og Fritidsgården i Gødvad.

Dybkærgården ligger i et kvarter med boligblokke og parcelhuse.
Bybusserne kører lige til døren, så det er nemt for os at benytte os af de tilbud, der er andre steder i byen.

Legepladsen er stor og byder på mange muligheder for udfoldelse. Der er masser af legeredskaber, men der er også mange mulige "huler" og gemmesteder, da vi også har en del træer og anden bevoksning.

Legepladsen giver også mange oplevelser med hensyn til dufte-og smagsoplevelser, da alle bede og kummer er plantet til med krydderier og buske som har velsmagende og spiselige bær.

Vi har bålplads, som er omkranset af hegn, og vi har græs hvor der er god plads til at spille bold på.

Endvidere har vi mange stier som er asfalterede og giver mulighed for at bruge de mange forskellige cyler og andre køretøjer, vi har i parken.

Dybkærgården er en integreret 0-6 års daginstitution med 120 børn.

Vores vuggestue har plads 24 børn i alderen 0-3 år fordelt på to stuer.

Børnehaven er normeret til 96 børn i alderen 3-6 år fordelt på fire stuer.

Der er et tæt samarbejde stuerne imellem, som også gør, at overgangen for vuggestuebørnene bliver så nænsom som muligt. Vuggestuebørnene har en del kontakt og samvær med børnehavebørnene og dette gør at hverken børn eller voksne er "fremmede" når det er tid til at skifte.