Vi havde besøg af ”Ulla” og falkoner Flemming Sanggård, fra Silkeborg rovfugleshow. 

Ulla er en meget stor ugle som kommer fra Afrika.

Flemming fortalte om, hvad ugler lever af. Hvordan de fanger mus, rotter, harekillinger og meget mere ude i naturen.

”Ulla” kan blive 50 år i fangenskab, knap så gammel ude i naturen.

Vi så også at ”Ulla” fløj lidt. Lige nu var hun doven fortalte Flemming, ”Ulla” var tyk og fed efter vinteren!

Børnene var meget dygtige til at lytte efter og de havde mange gode spørgsmål.

Besøget af ”Ulla” er et led i et projekt omkring ugler. Nogle af børnene har allerede studeret en udstoppet ugle og lavet flotte akvareller. Andre har lavet søde ugler i ler.

Vi vil gå på opdagelse i naturen. Vi vil prøve at finde uglegylp og så prøve at undersøge gylpen, for at finde ud af hvad uglen har spist.

Et meget spændende besøg og nogle meget dygtige og koncentrerede børn som kunne sidde stille og lytte.