En iagtagelses opgave

Vi har valgt at børnene i storebørns gruppen skal igennem en iagttagelses opgave.

Det har vi valgt ud fra at en kommende skolestart nærmer sig, og børnene skal til at kunne modtage beskeder og udføre dem.

Inden vi gik i gang med opgaven, blev der talt om hvad er en regnbueørred, hvilke farver har den, er den farlig og hvem har fanget den?

Opgaven gik ud på at tegne/male en regnbueørred. Regnbueørred er valgt ud fra at det er et flot, imponerende og genkendelig dyr, som kan appellerer til drengenes interesser.

Umiddelbart lyder opgaven som en stor opgave, men hvis man kigger godt på regnbueørreden og deler den op i: buen, ryggen, finner og halefinner, opdager børnene, at motivet består af streger og cirkler, og en ellers uoverkommelig opgave bliver mulig.
Derudover er det en fordel at regnbueørreden ligger frisk fanget, og meget gerne må røres på.

Ved først at iagttage og dernæst at tegne, udvikler børnene deres individuelle tegnefærdigheder,

Her er nogle af de ting man lærer igennem en iagttagelses opgave:  

  • Koncentration.
  • Holde på blyant og tegne.
  • Kunne modtage en fælles besked.
  • Sidde stille og lytte.
  • Tage hensyn til andre.
  • Tro på sig selv og kunne arbejde selvstændigt.
  • Læren om farver og former.
  • Udholdenhed.
  • Iagttagelse, samt gengive små detaljer.

Børnene var meget interesseret i regnbueørreden, og de fleste tog imod opgaven med ”krum” hals. Næsten alle arbejdede koncentreret, og kunne sidde stille.
 
Resultatet er blevet rigtig flot, og alle børnene kan være rigtig stolte af dem selv.

Hvorfor overhovedet blande sig i børnenes billeder? Skal de ikke bare have lov til at eksperimentere og tegne lige, hvad de vil? Jo selvfølgelig skal de det. Men jeg mener også, de har krav på kvalificeret undervisning. Giv en dreng en guitar, og han klimprer løs. Undervis ham, og han spiller musik.
At male er meget mere end tidsfordriv. Succesoplevelser styrker børns selvværd og skaber daglig glæde, fordybelse og udvikling. Samtidig er billedkunst en effektiv måde at sanse, bearbejde og forstå verden på.
Resultatet er ikke bare smukke billeder, men også kunstneriske færdigheder, som børnene kan have glæde af resten af livet.