Kostpolitik i Daginstitution Firkløveret, Gødvad

 

Formål:

Vi vil sikre at alle børn får en sund og ernæringsrig kost, der kan danne en god grobund for deres psykiske og fysiske udvikling.

 

Kosten skal være baseret på:

  •  Sund nærende kost med stort fiberindhold
  •  Masser af frugt og grønt
  •  Minimum af sukker
  •  Gerne noget nyt
  •  Gerne noget velkendt

 

Fælles for vores 4 enheder:

Børnefødselsdage: Børnene deltager i mange fødselsdage om året, og derfor ser vi gerne at forældrene er opmærksomme på kostpolitikken. Til fødselsdag der afholdes i institutionen skal det aftales på stuen, hvilken form for mad der serveres. Det kan være et mættende måltid (eks. pizza, skinkeboller) og/eller noget sødt i form af en kage. Når vi inviteres hjem til jer kan vi medbringe madpakker, hvis I ønsker at servere kage. Det er ok med lidt slik ovenpå en kage, men vi ønsker ikke slikposer.

Festlige lejligheder: Vi afholder lejlighedsvis små fester på stuerne eller i enhederne. Det er vores erfaring at børnene glæder sig til at medbringe mad hjemmefra, som er tilberedt sammen med far eller mor. Pædagogerne koordinerer med forældrene, hvad der medbringes.

Drikkevarer: Vi ønsker ikke at børnene skal drikke juice, sodavand eller have for meget saft. Derfor serverer vi altid vand. Når børnene medbringer drikkedunk skal indholdet være vand.

Specielt for Elverhøjen:

Forældrene medbringer selv madpakker i den enhed. Her prioriterer vi god stemning, hygge, mestring, nærvær, dialog, dannelse og bordskik. Vi har smør-selv dage i børnehaverne og laver bål mad. Det er forældrenes ansvar, hvad de putter i madpakken, men I bedes følge vores kostpolitik af hensyn til

børnenes trivsel og sundhed. Vi presser ikke børnene til at spise noget bestemt mad i madpakken. En god madpakke kan indeholde følgende:

  •  Rugbrød
  •  Gerne noget fisk
  •  Noget kendt
  •  Noget nyt
  •  Frugt og grønt
  •  Gode fedtstoffer, eks. nødder/avocado.

 

Vær opmærksom på at Cheese dippers, mælkesnitte, Danone m.m. ikke er sundt og nærende.

Bliv inspireret på hjemmesiden alt om kost

Specielt for Tumlehøjen, Dybkærgården og Skovbuen:

Her er der fuldkostordning, hvor kosten er baseret på sunde og friske råvarer med stort fiberindhold og minimum af sukker. Råvarerne er som udgangspunkt danske og følger årstidens grøntsager. Vi bruger økologisk mad i det omfang, det er muligt.

Vi tilstræber at skabe en god kultur omkring måltidet. Vi italesættes hvad der spises og ser personalet som rollemodeller.

Formiddagsmad/eftermiddagsmad: Eks. hjemmebagt brød/knækbrød med ost, marmelade, frugtpålæg. Surmælk med drys eller frugt, frugtgrød med mælk, koldskål eller smoothie.

Frokost: kan variere mellem rugbrød med pålæg, varme middagsretter, grøntsags supper og grød. Indenfor disse retter varieres med fisk, fjerkræ, oksekød, kalvekød, svinekød, vegetarretter.

Udflugter: hvis børnene skal på tur medbringes madpakker, der som regel smøres af den køkkenansvarlige. Børnene skal selv medbringe drikkedunk med vand.

Special- og diæt kost: Der tages højde for religion i madlavningen. Vedrørende diæter/fritagelse fra kostordningen kræves en lægelig begrundelse via en lægeerklæring. Ved tvivlspørgsmål kontakt personalet.